Everless – Sara Holland

everless sara holland

  • Titel: Everless
  • Forfatter: Sara Holland
  • Sprog: Engelsk
  • Sider: 362
  • Udgivelsesdato: 2 januar, 2018
  • Forlag: HarperTeen
  • Bedømmelse:

Webp.net-resizeimage (2)

Jeg var virkelig nysgerrig på at læse Everless. Præmissen lød nemlig både anderledes og spændende, og jeg havde forventninger om en bog der ville skille sig ud blandt alle de andre YA fantasy bøger. Det gjorde den desværre ikke.

Som sagt var præmissen god. Hovedpersonen Jules lever i en verden hvor tid rent faktisk er penge – De rige kan leve unge og smukke i hundredevis af år, mens de fattige må bløde deres tid og dø ungt. Dette er et koncept jeg aldrig er støt på før, og det gjorde mig meget interesseret i bogen.

Desværre levede den ikke op til mine forventninger, for selvom præmissen er god og unik, er selve bogen det ikke. Hovedpersonen Jules er nemlig en helt “typisk YA heroine”. Ikke noget særligt, men alligevel den mest specielle og særlige af dem alle sammen, som begge de to “love interest” er helt vildt optagede af. Og det på trods af at hun ikke har set eller snakket med den dreng hun “elsker” siden hun var syv, og at mængden samtaler de har i bogen kan tælles på én hånd.

Også handlingen faldt lidt fladt. Det er ikke fordi plottet i sig selv er uinteressant, men pasingen er lidt mærkelig – alt for langsom i det meste af bogen, og så meget hurtig til sidst – og så handler karaktererne heller ikke logisk. Stort set alle problemerne i bogen kunne nemlig være løst hvis Jules havde valgt at lytte til de utallige advarsler hun får om at holde sig fra dronningen og Everless, eller hvis karaktererne bare havde snakket sammen. Selvfølgelig er der mange gode bøger hvor karaktererne ikke følger råd, eller ikke snakker med hinanden, men problemet med Everless er at grunden til at de ikke gør det enten ikke er logisk eller meningsfuld.

Det er synd, for Everless havde meget potentiale, og jeg håbede virkelig at jeg ville kunne lide den. Til slut var der flere mere eller mindre uventede plot-twist der var interessante at læse om, og jeg regner også med at læse efterfølgeren for at se hvordan historien udvikler sig, men det bliver ikke med lige så høje forventninger.

A Curse so Dark and Lonely – Brigid Kemmerer

IMG_3930 (2)

  • Titel: A Curse so Dark and Lonely
  • Forfatter: Brigid Kemmerer
  • Sprog: Engelsk
  • Sider: 484
  • Udgivelsesdato: 29 januar, 2019
  • Forlag: Bloomsbury YA
  • Bedømmelse:

Webp.net-resizeimage (5)

Det eneste jeg vidste om a A Curse so Dark and Lonely før jeg startede den, var at den vidst nok var en Skønheden og Udyret retelling. Jeg elsker retellings, men det er virkelig forskelligt hvor meget nyt de giver til de klassiske eventyr, og jeg har derfor relativt ofte måtte lægge en sådan bog væk i skuffelse. Men det var overhovedet ikke tilfældet her.

Karaktererne i A Curse so Dark and Lonely var allesammen nemme at holde af, og det var interessant at følge udviklingen i deres forhold til hinanden. Harper var handlekraftig og stærk, og det var umuligt ikke at holde med hende undervejs. Også Prins Rhen var det svært ikke at holde af, og det gjorde hans historie ekstra trist, men også virkelig spændende at læse.

Forholdet imellem Rhen og Harper udviklede sig ikke for hurtigt, og det føltes naturligt og ægte. Det sætter jeg meget stor pris på, for romancer i Skænheden og Udyret retellings har det med at have lidt for stærke undertoner af Stockholm-syndrom, hvilket jeg har meget svært ved at se som romantisk. At det ikke var tilfældet med Rhens og Harpers forhold gjorde det til en fornøjelse at læse om, og jeg glæder mig til at læse den næste bog.

Jeg kan klart anbefale A Curse so Dark and Lonely til YA og eventyrs elskere.

 

Forest of a Thousand Lanterns – Julie C. Dao

IMG_4221 (2)

  • Titel: Forest of a Thousand Lanterns
  • Forfatter: Julie C. Dao
  • Sprog: Engelsk
  • Sider: 377
  • Udgivelsesdato: 10 oktober, 2017
  • Forlag: Philomel Books
  • Bedømmelse:

Webp.net-resizeimage (4)

Det er næppe nogen hemmelighed at jeg altid har holdt meget af skurkene i bøger. Der er noget særligt interessant ved de karakterer der bryder med de normer og den morale der tilhøre deres verden. De er ofte drevne af stærke ambitioner og de vil opnå deres mål – koste hvad det vil.

Men de bedste skurke er nuancerede. De kæmper med sig selv, de har en detaljeret backstory, og til tider har de gode intentioner. Det er svært at sige at Xifeng – hovedpersonen i Forest of a Thousand Lanterns – har gode intentioner. Men hun er i kamp med sig selv og hendes opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert, og for at opnå hendes mål må hun træffe svære beslutninger og ofre dele af sig selv undervejs, og dette gør hendes historie yderst interessant at følge.

Bogen er en asiatisk re-imagining af Den Onde Dronnings historie (Fra Snehvide), og de nye rammer samt indsigten i ‘skurkens’ baggrundshistorie fangede min opmærksomhed hundredeprocent. Jeg kunne have været foruden kærlighedshistorien med hendes barndomsven, da den ødelagde lidt af historien for mig, og det er grunden til at bogen ‘kun’ får fire stjerner.

Men alt i alt elskede jeg at læse Forest of a Thousand Lanterns. Jeg læser en masse YA, og jeg er meet glad for ‘genren’, men nogen gange har man virkelig brug for en pause fra alle helte og heltinderne, og så er det virkelig forfriskende at kunne læse om en ordentligt villain. Derfor anbefaler jeg helt klart denne bog.