De Frosne Minder – Pernille T. Boldemann

Screenshot_20190925-222543_Instagram

  • Titel: De Frosne Minder
  • Forfatter: Pernille T. Boldermann
  • Sprog: Dansk
  • Sider: 472
  • Udgivelsesdato: 2019
  • Forlag: Forlaget Bluefox
  • Bedømmelse:

Webp.net-resizeimage (4)

[Anmeldereksemplar]

Da jeg først læste beskrivelsen af De Frosne Minder vidste jeg, at jeg simpelthen blev nødt til at læse den. Min læsning blev lidt forsinket af en pludselig (midlertidig) flytning til Grønland, men det gav mig til gengæld de perfekte kølige rammer til at læse bogen i, og jeg kan helt klart anbefale De Frosne Minder til efterårs og vinterlæsning. Den er perfekt til de kolde, mørke tider vi har foran os.

I De Frosne Minder følger vi Zeb Lyngby Ushida og Michel de Basquite. Zeb kæmper med at få orden på hans liv, så han kan få forældremyndigheden over sin halv-lillesøster Malene. Hans chancer ser ikke just gode ud, og de bliver kun værre – lige indtil hans bedstefar giver ham en mulighed, som han ikke kan sige nej til.

Det er et stort skridt at tage, og det er ikke lige den fremtid Zeb havde tænkt for sig selv, men han vil gøre alt hvad han kan for at få sin lillesøster tilbage, så Zeb tager med sin bedstefar til New York for at gå i skole, og arbejde i familiens dojo. Men tingene går ikke helt som planlagt: Skyggerne fra hans fortid i militæret hjemsøger ham stadig, og der går ikke længe før Zeb bliver rodet ud i alvorlige problemer – problemer den kun bliver endnu værre efter han møder Michel.

Michel bærer også selv på en dyster fortid, der på trods af hans forsøg på at flygte fra den nu har indhentet ham, og Michel og Zebs liv i New York bliver pludselig en del blodigere.

screenshot_20190926-201854_instagram.jpg

Michel og Zeb var interessante karakterer at følge, og jeg nød at læse om hvordan deres forhold udviklede sig. De er meget forskellige, men har alligevel også en del tilfælles, og det giver dem en god dynamik som jeg med glæde ville læse meget mere om.

Selve plottet var både interessant og nervepirrende, og det er svært at stoppe med at læse igen når man først går igang – Så jeg vil anbefale at man får lavet en stor kande te og glemmer alt om at lægge andre planer før man åbner bogen op.

Jeg var rigtig glad for kontrasten mellem Bornholm og New York, der fint bliver vist i bogen. Bornholm spiller i sig selv ikke nogen voldsomt stor rolle, og stort set hele handlingen udspiller sig i New York, men alligevel formår Boldermann tydeligt at vise hvor stor en ændring der pludselig sker i Zebs liv.

Derudover nød jeg virkelig også den rolle som japansk sprog og kultur spiller i bogen. Det var ikke en af hovedtemaerne, men det er naturligvis en stor del af hvem Zeb er, så det var dejligt at det ikke kun var indraget som en fodnote, men som en betydningsfuld del af bogen. (Og jeg er selvfølgelig lidt biased, for det mindede mig om mit udvekslingsår, så det gjorde mig lidt ekstra glad at læse om, men jeg er ikke i tvivl om at andre også vil nyde at læse om det).

Der var tidspunkter undervejs, hvor jeg følte mig ret forvirret, men det kom alt sammen til at give mening til sidst, og det blev klart at det var meningen, at der skulle være en vis forvirring. Dog må jeg sige at pacingen nogen gange var en lille smule off. Der var nemlig dele, primært starten, hvor det gik noget langsommere, og så andre dele hvor handlingen fór afsted. Den hurtige pacing øgede spændingen, og gjorde det næsten umuligt at lægge bogen ned igen – men det øgede også forvirringen, der måske til tider blev en smule for stor.

Men som sagt kom det hele til at give mening i slutningen, så det er ikke fordi den midlertidige forvirring ødelægger læseoplevelsen – tværtimod gjorde den mig primært bare endnu mere nysgerrig på at finde ud af hvordan det hele hang sammen.

De Frosne Minder er bestemt en bog jeg anbefaler til de kolde, stormfulde efterårsdage og til alle der er klar på noget nervepirrende spænding.