Kongernes Arv – Line Wenzel

  • Titel: Kongernes Arv
  • Serie: Mindelandet 2
  • Forfatter: Line Wenzel
  • Sprog: Dansk
  • Sider: 297
  • Udgivelsesdato: 10 marts 2020
  • Forlag: Tellerup
  • Bedømmelse:

Det var egentligt meget tilfældigt at jeg gik igang med Kongernes Arv – Jeg manglede en lydbog som jeg kunne lytte til mens jeg arbejdede, og Kongernes Arv var en af de første jeg så på eReolen. Og hvor er jeg glad for at den var det!

Jeg var glad for Dronningernes Erindringer, da jeg læste den i vinters, og jeg var derfor ikke i tvivl om, at Kongernes Arv ville være mindst ligeså velskrevet. Men det alligevel bag på mig at jeg ville komme til at elske den så meget, næsten for meget – Seriøst, det er altid et problem, når jeg finder så gode bøger at lytte til under arbejdet, det er helt umuligt at holde ansigtet neutralt!

Kongernes Arv foregår før handlingen i det første bind i serien. Umiddelbart havde jeg troet at det ville virke forvirrende, og det er måske det der afholdt mig fra at kaste mig over bogen, da den først udkom. Men tidsspringet fungerede rigtig godt, og det gav et interessant perspektiv på handlingen, at man allerede kenders Tellas fremtidige historie.

Selvom jeg var godt undeholdt da jeg læste Tellas historie i Dronningernes Erindringer, blev jeg grebet af Siljes og Leonoras fortælling på en helt anden måde. Udviklingen af deres (og de andre karakteres) forhold igennem bogen, virkede meget naturligt, og jeg nød at læse om det, især fordi de to karakterer er så forskellige, men alligevel komplimenterer hinanden så godt. Og derudover var Leonoras karakter rigtig interessant at følge, fordi hun, selvom hun stadig er en af ‘de gode’, til tider har en lidt mere tvivlsom moral end de fleste.

Det gjorde det kun mere interessant at hele bogen er fortalt fra Siljes perspektiv. Dette kom først bag på mig, da jeg umiddelbart havde tænkt at Leonora ville være den mest oplagte fortæller, men Siljes perspektiv gav nogle helt andre nuancer og observationer, som vi ellers aldrig ville have fået indblik i. Faktisk er jeg bare blevet helt vild med Line Wenzels valg om at skifte både fortæller og tid i hver bog, selvom jeg normalt ville foretrække det modsatte, og jeg er ekstremt nysgerrig på hvilket indblik i verdenen vi kommer til at se i næste bog.

Så jeg er egentlig meget glad for at jeg ventede med at gå igang med Kongernes Arv, for det betyder at jeg ikke skal vente på den sidste bog!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s