Anmeldelsespolitik

Jeg anmelder altid bøger ærligt uanset om jeg kan lide bogen eller ej, men mine anmeldelser, både positive og negative, vil altid være respektfulde. En negativ anmeldelse er naturligvis kun baseret på min egen holdning om bogen, og selvom jeg ikke har brudt mig om en bog, er det ikke ensbetydende med at den er dårlig eller at andre læsere ikke ville kunne lide den.

Jeg anmelder bøger udfra skrivestil, plot, karakterer, world-building  mm. og ikke udfra forfatter eller forlag.

Anmeldelses eksemplarer 

Jeg modtager gerne anmeldelses eksemplarer af bøger, men jeg kan kun love en anmeldelse af bøger som jeg selv har gået med til at modtage og anmelde. Bog anmeldelserne vil blive delt på bloggen her, og jeg vil ligge billeder op af bogen på min  bog orienterede Instagram MarvellousTales .

Jeg læser og anmelderbogen indenfor 3 måneder. Jeg går efter at få bøgerne anmeldt så hurtigt som muligt, og de fleste anmeldelser vil være delt indenfor den første måned, men da jeg også har min uddannelse ved siden af kan jeg ikke altid love at jeg kan være lige hurtig til at anmelde og læse, så der kan gå længere tid – men aldrig over 3 måneder.

Jeg læser primært fantasy, science fiction og YA, men jeg er også meget begejstret for klassikere, og jeg elsker i det hele taget at læse gode historier. Jeg kan godt lide at læse uden for min comfortzone, og er generelt en stor fan af litteratur. Derfor læser jeg gerne bøger udenfor de ovennævnte genre, hvis bogen lyder interessant, men jeg har ikke lyst til at modtage en bog til anmeldelse som jeg på forhånd ikke forventer at synes om, da jeg ikke syntes at det ville være fair overfor forfatteren og forlaget. Derfor forbeholder jeg mig retten til at afvise bøger som jeg ikke forventer at jeg vil synes om.

Til læserne

Som tidligere nævnt lover jeg altid at anmelde bøger ærligt, ligemeget om det er nogen jeg har fået eller ej. Indtil videre har jeg givet de fleste af de bøger, jeg har modtaget som anmeldereksemplarer gode anmeldelser. Det er ikke fordi jeg har fået dem gratis, men fordi jeg kun vil bede om ARCs (Advanced readers copies) af bøger som jeg på forhånd forventer at kunne lide, og det meste af tiden rammer det heldigvis plet. Når jeg modtager et anmeldereksemplar af en bog som jeg ender med ikke at bryde mig om, skriver jeg stadig en ærlig (men selvfølgelig respektfuldt) anmeldelse af bogen, selvom den vil blive negativ (hvilket også er sket et par gange). Det allervigtigste ved at anmelde bøger er jo netop at komme med sin ærlige mening om bogen, så jeg selv kan stå inde for den, og så andre læsere kan få en ide om, om det er en læseoplevelse de har lyst til at kaste sig ud i.