Under Huden – Pernille L Stenby

DSC02845 (2)

  • Titel: Under Huden
  • Serie: Mestenes
  • Forfatter: Pernille L Stenby
  • Sprog: Dansk
  • Sider: 788 (Eller 364 og 424, bogen er delt på to dele)
  • Udgivelsesdato: 14 september 2019
  • Forlag: Ulven og Uglen
  • Bedømmelse:

Webp.net-resizeimage (5)

[Anmeldereksemplar]

Wow. Det var det første jeg tænkte da jeg blev færdig med Under Huden del II. Og egentlig synes jeg at det er en meget passende måde at beskrive bogen på, men samtidig fortjener den også flere ord end det.

Under Huden er fortsættelsen til Inkarnation og ligesom den første bog, er der i efterfølgeren også en del forvirring. Denne bliver dog mindsket igennem bogen, da vi i Under Huden dykker dybere ned i universet og Mes’ fortid, og får svar på flere af de spørgsmål som Inkarnation rejste (der var mange!). Men selvom den gør det, er forvirringen og uvisheden der stadig. Og dette er – ligesom i Inkarnation – på ingen måde en dårlig ting. Det skaber spænding og mystik, og allerede i løbet af de første par sider var jeg helt grebet af bogen, og jo længere ind jeg kom, jo mere nysgerrig blev jeg på at finde ud af, hvad der egentlig foregår med Kastellet, sansen og med Mes selv. 

Og der foregår en del, for ikke nok med at Mes stadig er meget forvirret over den verden hun lever i, og de evner hun har, der ikke helt gider følge de samme retningslinjer som alle andres, så begynder minder fra fortiden også at presse mere og mere på. Og det er ikke just nogle minder der er behagelige at få igen, og stor del af hende ville helst at de forblev glemt. Men Mes er samtidig også desperat efter at få nogle svar, og dem er der ikke andre der kan give hende end hende selv. 

Mes tilbagevendende minder fylder meget gennem bogen, og de gav mig virkelig lyst til at kravle ind i bogen, pakke hende ind i et tæppe og give hende et kram. Men da det desværre ikke er en evne jeg har mestret endnu, måtte jeg nøjes med spændt at bladre videre til den næste nervepirrende side, og se hvilke mørke hemmeligheder der nu ville komme frem. 

DSC02827 (6)

Noget af det jeg var allergladest for at læse om i Under Huden, var forholdende mellem Mes, Mite og Axten. Forholdet med Mite var især interessant, for selvom de to ikke kan lide hinanden, er deres forhold slet ikke så enkelt. Meget af tiden tolererer de to bare hinanden, men så vipper balancen lidt, og de virker nærmest på grænsen af et venskab – lige indtil balancen vipper igen og deres forhold bliver decideret fjendtligt. For en stund. For deres forhold bliver kun mere og mere nuanceret, og jeg glæder mig virkelig til at se hvordan det kommer til at udvikle sig i løbet af serien.  

Forholdet mellem Axten og Mes bliver også betydeligt mere nuanceret, hvilket jeg var virkelig glad for. Jeg havde meget få ting jeg ikke var så glade for ved den første bog, men noget jeg aldrig har brudt mig om i bøger er ‘instant love’, så deres forhold var et jeg havde svært ved at synes specielt meget om i Inkarnation. Men i Under Huden udvikler det sig. De kommer både tættere på hinanden, men samtidig skaber uenighederne, og Axtens holdning til Mes’ evner og minder også en større afstand mellem dem. Denne kontrast gjorde deres forhold interessant at læse om, og jeg er spændt på at finde ud af, om de vil vokse tættere eller længere fra hinanden.

Samtidig med at vi får svar på mange af de spørgsmål, som Inkarnation stillede, bliver tingene altså også mere nuancerede, og hver gang et spørgsmål bliver besvaret dukker et nyt op. Jeg er virkelig nysgerrig på at finde ud af hvad det egentlig er der foregår med Kastellet, og præcis hvad Mes er, og jeg er ikke i tvivl om at jeg skal læse resten af serien, for indtil videre har den virkelig imponeret mig.

Så Under Huden er helt klart en bog jeg anbefaler. Den fanger fuldkommen opmærksomheden, og skaber en mystisk, ildevarslende stemning, som får en til at leve sig helt ind i universet. Og som jeg også nævnte i min anmeldelse af Inkarnationså skiller Mestenes serien sig ud fra mange andre fantasy serier, med sit helt anderledes univers, der gør den til en yderst interessant læseoplevelse. 

Forest of a Thousand Lanterns – Julie C. Dao

IMG_4221 (2)

  • Titel: Forest of a Thousand Lanterns
  • Forfatter: Julie C. Dao
  • Sprog: Engelsk
  • Sider: 377
  • Udgivelsesdato: 10 oktober, 2017
  • Forlag: Philomel Books
  • Bedømmelse:

Webp.net-resizeimage (4)

Det er næppe nogen hemmelighed at jeg altid har holdt meget af skurkene i bøger. Der er noget særligt interessant ved de karakterer der bryder med de normer og den morale der tilhøre deres verden. De er ofte drevne af stærke ambitioner og de vil opnå deres mål – koste hvad det vil.

Men de bedste skurke er nuancerede. De kæmper med sig selv, de har en detaljeret backstory, og til tider har de gode intentioner. Det er svært at sige at Xifeng – hovedpersonen i Forest of a Thousand Lanterns – har gode intentioner. Men hun er i kamp med sig selv og hendes opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert, og for at opnå hendes mål må hun træffe svære beslutninger og ofre dele af sig selv undervejs, og dette gør hendes historie yderst interessant at følge.

Bogen er en asiatisk re-imagining af Den Onde Dronnings historie (Fra Snehvide), og de nye rammer samt indsigten i ‘skurkens’ baggrundshistorie fangede min opmærksomhed hundredeprocent. Jeg kunne have været foruden kærlighedshistorien med hendes barndomsven, da den ødelagde lidt af historien for mig, og det er grunden til at bogen ‘kun’ får fire stjerner.

Men alt i alt elskede jeg at læse Forest of a Thousand Lanterns. Jeg læser en masse YA, og jeg er meet glad for ‘genren’, men nogen gange har man virkelig brug for en pause fra alle helte og heltinderne, og så er det virkelig forfriskende at kunne læse om en ordentligt villain. Derfor anbefaler jeg helt klart denne bog.

We Set the Dark on Fire – Tehlor Kay Mejia

IMG_3981 (2)

  • Titel: We Set the Dark on Fire
  • Forfatter: Thelor Kay Mejia
  • Sprog: Engelsk
  • Sider: 384
  • Udgivelsesdato: 26 februar, 2019
  • Forlag: Katherine Tegen Books
  • Bedømmelse:

Webp.net-resizeimage (4)

Det eneste jeg vidste om den her bog da jeg startede på den var at det var en YA fantasy. Jeg anede altså ikke hvad jeg skulle forvente af den, og selv hvis jeg havde vidst mere tvivler jeg på at jeg kunne have forudset hvor meget jeg ville nyde den her bog.

I We Set the Dark on Fire følger vi Dani der Dani der går på Medio School for Girls, hvor alle træner til enten at blive en Segunda eller en Primera. Det er de to roller kvinder har i de finere dele af samfundet, og når de dimittere, vil en af hver blive gift til den mand hvis familie har valgt/købt dem. Som om det ikke var slemt nok er der samtidig en kæmpe stor forskel på rige og fattige, og mens de rige svømmer i lækkert mad og smukke kjoler, dør de fattige af sult og mangel på medicin. Disse forhold har sat landet på randen af en borgerkrig, og Dani ender midt i den. Hun er nemlig ikke hvem hun udgiver sig for at være: Hendes papirer er falske og hvis nogen finder ud af det kan hun kysse sin fremtid farvel. Modstandsbevægelsen ved det dog allerede, og da hun bliver gift med en af landets mest indflydelsesrige politikeres søn, beder de hende om at spionere for dem.

Dani var en virkelig interessant karakter at følge. Hendes fortid og minder om hendes forældre clashede med den rolle hun havde fået under sin skolegang, og det gør hende ude af stand til at ignorere modstandbevægelsen og de fattige. Samtidig bliver hun dog nødt til at opretholde sit image hvis hun ikke vil afsløres. Og så er der Carmen, hendes ‘rival’ fra skoletiden og hendes mands anden brud.

Deres forhold var spændende at følge, og stod i stor kontrast til forholdet mellem Dani og hendes mand. Der var nogle enkelte dele af Dani og Carmens forhold til hinanden der virkede en smule rushed, men alt i alt var det dog en fornøjelse at læse om. Intet er dog perfekt, og ingen er helt til at stole på – For når blot en mistanke er nok til at få en smidt i fængsel kan man ikke være for forsigtig med hvem man stoler på.

World-buildingen var yderst interessant, og virkede rigtig godt, det intense plot gjorde bogen næsten umulig at lægge ned. Jeg kan kun anbefale den, og så sætte mig til at vente utålmodigt på fortsættelse.

Romanov – Nadine Brandes

IMG_3562 (2)

  • Titel: Romanov
  • Forfatter: Nadine Brandes
  • Sprog: Engelsk
  • Sider: 352
  • Udgivelsesdato: 7 maj, 2019
  • Forlag: Thomas Nelson
  • Bedømmelse:

Webp.net-resizeimage (4)

Jeg modtog et anmeldereksemplar gennem forlaget via NetGalley. Alle holdninger er mine egne. 

Romanov er en historisk, fantasy, YA fortælling der handler om Romanov familien og deres liv under den Russiske Revolution. Vi følger Anastasia og hendes liv under hende og hendes families eksil, og selvom jeg allerede kendte familiens skæbne, var jeg stadig vildt spændt på at se  hvad der ville ske i bogen, da det var umuligt at vide på forhånd!

Det jeg nød allermest ved Romanov – udover at den foregår i Rusland – var helt klart karatererne. De var alle virkelig velskrevne, og jeg fik en følelse af at jeg virkelig lærte dem at kende gennem bogen. Jeg elskede måden Romanov familien behandlede soldaterne på, og at de holdt sammen helt til det sidste. Jeg kunne især godt lide Alexei og at han aldrig gav op selvom han havde alle oddsene imod sig.

Jeg var også virkelig glad for at kærlighedsforholdet i bogen udviklede sig langsomt og på en realistisk måde, og som tidligere nævnt elskede jeg at læse en bog der foregår i Rusland, det er et virkelig spændende land!

Jeg ville ønske der var en toer der fulgte Alexei og hans historie, og jeg vil helt sikkert læse Nadine Brandes’s andre og fremtidige bøger, for jeg elsker virkelig måden hun skriver på!

Jeg vil helt klart anbefale denne bog til alle der elsker historisk fiktion og fantasy.

Pyre at the Eyreholme Trust – Lin Darrow

IMG_2852 (2)

  • Titel: Pyre at the Eyreholme Trust
  • Forfatter: Lin Darrow
  • Sprog: Engelsk
  • Sider: ukendt, eBog
  • Udgivelsesdato: 4 juli, 2018
  • Bedømmelse:

Webp.net-resizeimage (4)

Jeg modtog et anmeldereksemplar fra forlaget gennem NetGalley. Alle holdninger er mine egne.

Denne novelle følger hovedpersonen Eli Coello, som er en u-registreret Inkman (Han kan manipulere blæk). Han arbejder i en smykkebutik, hvilket er ulovligt at gøre som en Inkman (Fordi han kan forfalske checks osv.), men han holder hans talent skjult. Under et røveri i butikken bliver han afpræsset af Duke Haven (som kan manipulere ild, ligesom Eli kan manipulere blæk, og som er leder af den magiske bande der røver butikken) til at hjælpe dem med at stjæle penge fra en anden bande.

Jeg kunne virkelig godt lide historien, og selvom den er rimelig kort er der en virkelig god worldbuilding, og forholdet mellem Eli og Duke udviklede sig ikke for hurtigt. Jeg nød at læse om det godmodige drilleri imellem dem, og forholdet virkede realistisk, hvilket gjorde historien endnu bedre.

Novellen er fast paced, og jeg elskede konceptet. Da jeg var færdige ønskede jeg virkelig at der havde været en fortsættelse! Jeg anbefaler den klart til fansk af fantasy og lgbt+ fortællinger.

To Best the Boys – Mary Weber

IMG_3560 (2)

  • Titel: To Best the Boys
  • Forfatter: Mary weber
  • Sprog: Engelsk
  • Sider: 352
  • Udgivelsesdato: 19 marts, 2019
  • Forlag: Thomas Nelson
  • Bedømmelse:

Webp.net-resizeimage (5)

Jeg modtog et anmeldereksemplar af denne bog fra Thomas Nelson gennem NetGalley. Alle holdninger er mine egne. 

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at To Best the Boys var en intet mindre end fantastisk bog. Jeg nød den virkelig helt fra start til slut.

Bogen foregår i en magisk verden hvor der findes ghouls, basilisker og sirener. Der findes til gengæld ikke lighed mellem kønnene, og kvinder forventes at tage sig af de huslige pligter, hvorimod mændene, så længe der er penge til det, opfordres til at uddanne sig til hvad end de ønsker sig. Hvert år konkurrere de unge drenge – både rige og fattige – fra Pinsbury Port om et eftertragtet scholarship til et af kongerigets bedste universiteter. Da Rhens mor bliver ramt af den dødelige sygdom der har spredt sig i den lille havneby, og det går op for hende og hendes far at de ikke har de nødvendige ressourcer til at kunne finde en kur, forklæder Rhen sig som en dreng og tager med ind i labyrinten for at forsøge og vinde scholarshippet.

Der er virkelig noget helt fantastisk worldbuilding i bogen, og jeg elskede at læse om de mange monstre og mysterier omkring Pinsbury Port. Det tager noget tid før Rhen rent faktisk kommer ind i labyrinten, men det betyder ikke at historien bevæger sig langsomt fremad. Tværtimod skubber hvert kapitel historien fremad i et tempo der hverken er for hurtigt eller for langsomt, og som fastholder læserens interesse hele tiden. At Rhen ikke kommer ind i labyrinten med det samme gør også, at læseren får set meget mere af verdenen end vi ellers ville, og den lidt spooky atmosfære omkring Pinsbury Port bliver endnu tydeligere.

Karaktererne var også meget velskrevne, og jeg elskede at læse om Rhen, med hendes fascination af videnskab og lig, og Selina, som var en loyal og god ven, og  mange af de andre karakterer. Rhen og Seline er meget forskellige, men de har også en masse til fælles, og jeg nød virkelig at læse om deres venskab.

Labyrinten var også rigtig spændende at læse om, og efter de var kommet ind i den, kunne jeg ikke stoppe med at læse igen indtil slutningen.

Jeg vil helt klart anbefale denne bog til fans af YA og fantasy, samt folk som elsker en stærk kvindelig hovedkarakter og magiske verdener.

In the Name of Magic – Chris Bedell

inthenameofmagic2

  • Titel: In the Name of Magic
  • Forfatter: Chris Bedell
  • Sprog: Engelsk
  • Sider: 185
  • Udgivelsesdato: 22 oktober, 2018
  • Forlag: NineStar Press
  • Bedømmelse:

Webp.net-resizeimage (2)

Jeg modtog et anmeldereksemplar fra forlaget gennem NetGalley. Alle holdninger er mine egne.

Jeg ville virkelig gerne syntes om In the Name of Magic, den lød så interessant. Jeg mener, den havde det hele: Politik, magi, lgbt+ og en ond dronning, men desværre var denne bog bare ikke for mig.

Nogle af de ting der skete i bogen var virkelig chokerende, men karaktererne virkede stort set, fuldkommen ligeglade. Det var virkelig en skam, for hvis de havde reageret mere på det, ville det have været meget interessant at læse om. Men de fortsatte bare med deres liv næsten som om intet var hændt, og virkede mere optaget af deres kærlighedsliv en de grusomheder der foregik omkring dem.

Dette gjorde det meget svært for mig rigtig at få nogen ‘forbindelse’ med karaktererne, og mens jeg læste bogen gik det op for mig, at jeg ikke brød mig om hverken hovedpersonen eller de fleste af hans venner (han traf en del meget uheldige beslutninger).

Jeg kunne dog godt lide Rachel og prinsesse Anastasia, og selvom man ikke hører særlig meget om den, var jeg stadig nysgerrig på at finde ud af hvad der ville ske med dem.

Desværre fyldte hovedpersonens indre monolog også en smule for meget i bogen, hvilket til tider kom til at føles som om det prøvede at styre hvordan læseren skulle tænke om tingene og karaktererne.  Det gjorde det svært virkelig at leve sig ind i og nyde historien, og der var lidt for meget ‘tell’ og ikke nok ‘show’ i bogen.

Præmissen var dog virkelig interessant, og selvom jeg desværre ikke brød mig særlig meget om bogen, kan jeg klart se hvorfor andre gjorde. Så hvis du syntes at In the Name of Magic lyder interessant, ville jeg da klart anbefale dig at give den en chance.