Under Huden – Pernille L Stenby

• Titel: Under Huden
• Serie: Mestenes
• Forfatter: Pernille L Stenby
• Sprog: Dansk
• Sider: 788 (Eller 364 og 424, bogen er delt på to dele)
• Udgivelsesdato: 14 september 2019
• Forlag: Ulven og Uglen
• Bedømmelse:

[Anmeldereksemplar]

Wow. Det var det første jeg tænkte da jeg blev færdig med Under Huden del II. Og egentlig synes jeg at det er en meget passende måde at beskrive bogen på, men samtidig fortjener den også flere ord end det.

Under Huden er fortsættelsen til Inkarnation og ligesom den første bog, er der i efterfølgeren også en del forvirring. Denne bliver dog mindsket igennem bogen, da vi i Under Huden dykker dybere ned i universet og Mes’ fortid, og får svar på flere af de spørgsmål som Inkarnation rejste (der var mange!). Men selvom den gør det, er forvirringen og uvisheden der stadig. Og dette er – ligesom i Inkarnation – på ingen måde en dårlig ting. Det skaber spænding og mystik, og allerede i løbet af de første par sider var jeg helt grebet af bogen, og jo længere ind jeg kom, jo mere nysgerrig blev jeg på at finde ud af, hvad der egentlig foregår med Kastellet, sansen og med Mes selv. 

Og der foregår en del, for ikke nok med at Mes stadig er meget forvirret over den verden hun lever i, og de evner hun har, der ikke helt gider følge de samme retningslinjer som alle andres, så begynder minder fra fortiden også at presse mere og mere på. Og det er ikke just nogle minder der er behagelige at få igen, og stor del af hende ville helst at de forblev glemt. Men Mes er samtidig også desperat efter at få nogle svar, og dem er der ikke andre der kan give hende end hende selv. 

Mes tilbagevendende minder fylder meget gennem bogen, og de gav mig virkelig lyst til at kravle ind i bogen, pakke hende ind i et tæppe og give hende et kram. Men da det desværre ikke er en evne jeg har mestret endnu, måtte jeg nøjes med spændt at bladre videre til den næste nervepirrende side, og se hvilke mørke hemmeligheder der nu ville komme frem. 

Noget af det jeg var allergladest for at læse om i Under Huden, var forholdende mellem Mes, Mite og Axten. Forholdet med Mite var især interessant, for selvom de to ikke kan lide hinanden, er deres forhold slet ikke så enkelt. Meget af tiden tolererer de to bare hinanden, men så vipper balancen lidt, og de virker nærmest på grænsen af et venskab – lige indtil balancen vipper igen og deres forhold bliver decideret fjendtligt. For en stund. For deres forhold bliver kun mere og mere nuanceret, og jeg glæder mig virkelig til at se hvordan det kommer til at udvikle sig i løbet af serien.  

Forholdet mellem Axten og Mes bliver også betydeligt mere nuanceret, hvilket jeg var virkelig glad for. Jeg havde meget få ting jeg ikke var så glade for ved den første bog, men noget jeg aldrig har brudt mig om i bøger er ‘instant love’, så deres forhold var et jeg havde svært ved at synes specielt meget om i Inkarnation. Men i Under Huden udvikler det sig. De kommer både tættere på hinanden, men samtidig skaber uenighederne, og Axtens holdning til Mes’ evner og minder også en større afstand mellem dem. Denne kontrast gjorde deres forhold interessant at læse om, og jeg er spændt på at finde ud af, om de vil vokse tættere eller længere fra hinanden.

Samtidig med at vi får svar på mange af de spørgsmål, som Inkarnation stillede, bliver tingene altså også mere nuancerede, og hver gang et spørgsmål bliver besvaret dukker et nyt op. Jeg er virkelig nysgerrig på at finde ud af hvad det egentlig er der foregår med Kastellet, og præcis hvad Mes er, og jeg er ikke i tvivl om at jeg skal læse resten af serien, for indtil videre har den virkelig imponeret mig.

Så Under Huden er helt klart en bog jeg anbefaler. Den fanger fuldkommen opmærksomheden, og skaber en mystisk, ildevarslende stemning, som får en til at leve sig helt ind i universet. Og som jeg også nævnte i min anmeldelse af Inkarnation, så skiller Mestenes serien sig ud fra mange andre fantasy serier, med sit helt anderledes univers, der gør den til en yderst interessant læseoplevelse.