Rosens Akkorder – Marie Alexander White

• Titel: Rosens Akkorder
• Serie: Luscinias Lyrik 1
• Forfatter: Marie Alexander White
• Sprog: Dansk
• Sider: 278
• Udgivelsesdato: 1 juni, 2019
• Forlag: Forlaget Petunia
• Bedømmelse:

[Anmeldereksemplar]

Rosens Akkorder er en bog, der både formåede at leve op til de forventninger jeg havde til den, og samtidig viste den sig at være helt anderledes end jeg havde forventet. Og det gjorde den i den grad til en fornøjelse at læse.

I Rosens Akkorder følger vi Agathe, der efter at have samlet mod i lang tid, endelig griber chancen, og fortæller hendes klassekammerat Cecilie at hun er forelsket i hende. Cecilies reaktion er dog  langt fra hvad Agathe havde regnet med.

Dette får Agathes liv til at ændre sig brat og uønsket – men selvom det skaber mange problemer og ubehagelige situationer, åbner ændringen også op for helt nye muligheder.

Noget af det første jeg bliver nødt til at komme ind på – og noget af det der gjorde at jeg var så glad forRosens Akkorder – er at hovedpersonen Agathe er lesbisk, og hoved romancen er derfor naturligvis mellem to piger. Det er noget vi kun ser alt for sjældent i dansk litteratur, så jeg (og uden tvivl mange andre) sætter stor pris på at White har valgt at fokuserer på det. Især fordi hun fremstiller Agathes seksualitet på en naturlig måde, der ikke kommer til at virke ‘dramatiseret’, hvilket ellers desværre er noget der ses lidt for ofte med lgbtq+ karakterer i diverse historier (det bliver dog bedre og bedre!).

Udover seksualitet, beskæftiger bogen sig med diverse temaer såsom mobning, venskaber – både brudte og nye – samt familie. Ingen af disse temaer er nye for YA genren, men bogens tag på dem kommer heldigvis ikke til at virke som et ekko af andre bøger. Rosens Akkorder  har nemlig sin helt egen stemme, og karaktererne, Især Agathe, er gennemarbejdede og er ikke blot forskellige typer. Denne kombo gør at bogen bliver en fornøjelse at læse, da nuancerne i karaktererne får dem til at fremstå virkelige, hvilket gør det næsten umuligt ikke at blive grebet af deres historie.

Der var enkelte dele jeg læste en lille smule hurtigere igennem, men generelt er pacingen god, og handlingen bliver hverken trukket for meget ud, eller spolet for hurtigt igennem. Det gør at læseoplevelsen bliver flydende. Så da jeg endelig kunne sætte mig ned og læse Rosens Akkorder (efter min læseplan lige blev lidt kaotisk pga. mit flyt til Grønland), fór jeg igennem den, og kom nok til at tage lidt for mange kapitler for én nat, taget i betragtning af at jeg skulle arbejde dagen efter… Men hey, vi har alle været der!

Så Rosens Akkorder  er altså helt bestemt en bog der er værd at læse – både for folk der er nye til YA, og for dem der er godt inde i genren og leder efter noget nyt. Og hvis man er en af dem der føler, at man nok har læst, hvad der er at læse af YA contemporary bøger, så synes jeg nu alligevel, at man lige skal tage Rosens Akkorder  med, for den er et forfriskende og tiltrængt nyt medlem i dansk ungdimslitteratur.